REKLAME
Der findes koncerter, hvor man flere år senere stadig kan huske øjeblikket, hvor lyset ændrede sig, publikum blev stille, og det første omkvæd ramte hele salen på én gang. Man husker måske ikke, hvilke højttalere der hang fra loftet, eller hvordan lyspulten så ud. Til gengæld husker man følelsen.
Det er en væsentlig pointe, når en koncert skal planlægges. Publikum kommer først og fremmest for musikken, men oplevelsen bliver formet af meget mere end selve sangene. Hvordan scenen ser ud, hvor tydeligt vokalen står i lydbilledet, hvordan rummet bliver brugt, og hvordan lyset følger stemningen, påvirker alt sammen den aften, gæsterne tager med sig hjem.
En stærk koncertproduktion behøver derfor ikke være den største eller mest spektakulære. Den skal passe til kunstneren, stedet og publikum.
Publikum oplever helheden, ikke de enkelte tekniske systemer
Fra arrangørens side er det nødvendigt at dele produktionen op i lyd, lys, scene, video og praktisk afvikling. Fra publikums side findes den opdeling ikke på samme måde. Gæsten oplever én samlet koncert.
Hvis lyden er for høj eller uklar, hjælper en flot scene kun begrænset. Hvis kunstneren næsten forsvinder i mørke, kan et stærkt musikalsk øjeblik miste noget af sin virkning. Omvendt kan relativt enkle tekniske greb skabe stor effekt, når de bliver brugt på de rigtige tidspunkter.
Det er derfor værd at starte med spørgsmålet om, hvilken stemning koncerten skal have. En intim singer-songwriter-koncert kan have brug for varme, rolige lysflader og et lydniveau, der bevarer nærheden til kunstneren. Et energisk elektronisk show kan stille helt andre krav til bas, lysbevægelser, grafik og visuelle skift.
Lokalet spiller også en stor rolle. En gammel industribygning, en klassisk koncertsal og en udendørs festivalscene har hver deres akustiske og visuelle muligheder. Den samme produktion kan sjældent flyttes direkte fra det ene sted til det andet uden justeringer.
Derfor er det ikke interessant, hvor meget teknik der bliver brugt, men hvor præcist den bliver brugt.
AV-udstyr til koncerter bør understøtte de øjeblikke, publikum skal huske
Når lyd, lys og scene skal planlægges, er det en fordel at tage udgangspunkt i koncertens dramaturgi. Hvor begynder aftenen stille? Hvor kommer det store klimaks? Er der bestemte numre, hvor scenen skal ændre karakter? Skal publikum overraskes, eller skal det visuelle udtryk være mere afdæmpet?
Hos AV GROUP kan arrangører undersøge mulighederne for AV udstyr til koncerter, herunder løsninger med lyd, lys, scenografi og storskærme. Ved større produktioner kan teknikken planlægges som en samlet løsning, mens arrangører med eget team også kan vælge at leje udstyret separat.
Det betyder ikke, at enhver koncert behøver en stor LED-skærm eller et avanceret lysshow. Tværtimod kan for mange visuelle elementer hurtigt tage opmærksomheden fra musikken. Teknikken fungerer bedst, når den har en klar funktion.
Det kan være nyttigt at stille nogle konkrete spørgsmål tidligt i planlægningen:
- Hvilken stemning skal publikum møde, allerede når de kommer ind?
- Hvilke dele af koncerten skal føles intime, og hvilke skal føles store?
- Skal skærme bruges til livebilleder, grafik eller slet ikke?
- Hvordan skal lys og scenografi passe til kunstnerens visuelle identitet?
- Er der særlige numre eller overgange, som kræver ekstra teknisk koordinering?
- Hvor meget af produktionen kan arrangøren selv håndtere sikkert og professionelt?
Svarene gør det lettere at vælge teknik med et formål frem for blot at fylde scenen med udstyr.
Timing kan være vigtigere end størrelsen på produktionen
Nogle af de mest effektive koncertøjeblikke opstår ikke, fordi der bruges mere teknik, men fordi den bruges på det rigtige tidspunkt. Et mørkt rum umiddelbart før kunstneren går på kan skabe forventning. Et pludseligt lys på hele scenen kan understrege begyndelsen på et stort nummer. En videoskærm kan bringe publikum tættere på kunstneren på en stor festivalplads, hvor mange ellers kun ville se en lille figur langt væk.
Det kræver koordinering.
Lysoperatør, lydtekniker, videohold og sceneansvarlige skal kende koncertens forløb, hvis tekniske skift skal falde naturligt. Derfor bliver prøver og køreplaner vigtige, især når produktionen indeholder flere visuelle eller sceniske elementer.
Ved store shows kan 3D-visualisering desuden gøre det muligt at vurdere scenens udtryk, skærme og publikumsområder, før udstyret overhovedet er sat op. Det kan afsløre, at en planlagt skærm bliver for lille set fra de bagerste rækker, eller at et visuelt element fylder mere i scenebilledet end tiltænkt.
Men selv den mest detaljerede plan bør have plads til koncertens levende karakter. Livemusik fungerer netop, fordi alt ikke opleves som en optaget produktion. Publikum reagerer, kunstneren ændrer måske en passage, og nogle aftener udvikler deres egen energi.
Teknikken skal kunne følge det uden at blive en hindring.
Det er også grunden til, at den tekniske bemanding betyder noget. Det bedste udstyr på en lagerliste skaber ikke automatisk den bedste koncert. Menneskene bag det skal forstå både teknikken og det arrangement, den skal bruges til.
For arrangøren kan det derfor være mere værdifuldt at have en gennemtænkt produktion med klare roller end at jagte den længste udstyrsliste. Publikum tæller sjældent lamperne eller husker modellen på højttalerne bagefter. De husker, om musikken ramte dem, om scenen føltes levende, og om hele aftenen havde en særlig stemning.
Det er dér, koncertteknikken for alvor lykkes: når den ikke står mellem publikum og musikken, men hjælper med at gøre de bedste øjeblikke lidt større og lidt sværere at glemme.


Skriv et svar